
Episode 282 - Flere danske kommuner svigter herboende grønlændere
Flere danske kommuner svigter herboende grønlænderes retssikkerhed, ved ikke at sikre grønlænderne de rettigheder, de har som både danske statsborgere og som internationalt anerkendt oprindeligt folk. Det viser en rapport fra tænketanken Justitia. I denne uges episode af Magtens Tredeling, uddyber juridisk chef og medforfatter på rapporten Mikele Schultz-Knudsen, hvor udfordringerne i kommunerne lægger, samt hvordan kommunerne kan komme problemerne til livs og i højere grad sikre grønlændere i Danmark de rettigheder, de har krav på. Gæst: Mikele Schultz-Knudsen juridisk chef i tænketanken Justitia Vært: Cecilie Uhre Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som er tilmeldt Pressenævnet og leverer gratis, uafhængig journalistisk dækning af juraens verden. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. Læs mere på k-news.dk.