
#109 Alexander Junge Holt tager på Bibelskole i USA og får en ny åbenbaring af Guds kærlighed og at tjene sin næste
STØT PODCASTEN MARIAS HJØRNE Alexander er vokset op i et ikke-troende hjem; men i en ret tidlig alder bliver han optaget af den åndelige verden, og han har nogle oplevelser, der overbeviser ham om, at den åndelige verden er virkelig.I teenageårene er der en del vrede i ham, og han er ret udadreagerende. Derfor bliver det besluttet, at Alexander skal på en efterskole.Han kommer på en kristen efterskole, hvor han oplever en kultur, der forstyrrer hans tanker. Han lærer Bibelen at kende, men det er bare ord og ikke liv for ham. At Gud er virkelig finder han ikke ud af før han, på grund af en ubetænksom hændelse, bliver meldt til politiet. Det kan have store, alvorlige konsekvenser for hans liv; men Gud griber ind og åbenbarer for Alexander, at Han er med ham.Det betyder, at Alexander giver sit liv til Jesus og bliver radikalt frelst som 16-årig. Herefter begynder en vandring med Jesus. Alexander begynder bl.a. at gå på gaden og bliver sat i brand for at forkynde evangeliet og bede for mennesker.Efter gymnasiet tager han på Bibelskole i USA, hvilket gør, at han kommer endnu tættere på Jesus. Han er også i Burundi og Kenya for at forkynde evangeliet. Både tiden i USA, Burundi og Kenya berører Alexander dybt, og han lærer, hvad det vil sige at tjene Jesus, hvad den selvopofrende kærlighed er, og hvad det vil sige at elske sin næste.Alexander er nu tilbage i DK, stadig ivrig efter at gå på gaden, men også efter at hjælpe sine kristne søstre og brødre. Derfor har han sammen med nogle andre startet en gruppe, hvor de hjælper andre med praktiske gøremål og i det hele taget støtter hinanden i vandringen med Gud.»For hvem er størst, den, der sidder til bords, eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener.” Lukas 22: 27“Eller hvilken kvinde, som har ti drakmer, hvis hun mister én drakme, tænder ikke et lys og fejer huset og leder omhyggeligt, indtil hun finder den? Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og nabokoner sammen og siger: Glæd jer med mig, for jeg har fundet den drakme, som jeg havde mistet.Sådan, siger jeg jer, er der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig.”Lukas 15: 8-10.