
YouTube-tvillingerne Oskar og Elias Hole er blevet idømt en bøde på 140.000 kroner, blandt andet for en video med forslag til, hvordan man smugler alkohol ind på en festival. Slug et kondom med vodka eller sæt en vodka-tampon op i numsen, for eksempel. Ifølge brødrene selv laver de indhold til voksne, men Karoline er ikke så sikker. Finansminister Peter Hummelgaard har gjort Adnan grundigt i tvivl om, hvornår man er rig og hvornår man er fattig i Danmark. Og så har den amerikanske krigsminister, Pete Hegseth, holdt en særdeles kraftfuld State of the Force-tale. Ingen tyksakker, ingen transer, ingen skægaber, ingen særlinge, ingen tøsedrenge i min biks, siger han. Poetry slam for seksuelt frustrerede fædre, siger Vilhelm. Værter: Adnan Al-Adhami, kendt satiriker (med på kvote). Karoline Juul, ukendt satiriker (også med på kvote). Vilhelm Juhler Kjær, kedelig. Klipper: Janus Bjaaland Dahl. Redaktør: Mads Klindt.