I dette afsnit taler vi om #ensomhed. Efter #psykiskvold kan man måske være fysisk fri og alligevel fortsætte med #isolation af sig selv. Hvis man gennem længere tid er blevet #devalueret, kan man begynde selv at overtage fortællingen: Andre har nok heller ikke lyst til at være sammen med mig. #Lavtselvværd. Men ved vi egentlig, at andre tænker sådan? Eller er vi begyndt at tolke deres handlinger gennem vores eget negative syn på os selv? Måske kommer vi til at slå os selv i hovedet på forhånd og trække os, før andre overhovedet får mulighed for at vælge os til. Og så kan følelsen "ingen kan lide mig" ende med at holde den solation i live, som engang blev skabt af en anden. At være alene er ikke nødvendigvis det samme som at være ensom. Og omvendt kan man godt føle sig ensom, selvom man er omgivet af andre mennesker. For måske handler ensomhed ikke kun om, hvorvidt der er nogen omkring os. Hvis man aldrig rigtig har boet alene før, kan stilheden, weekenderne og det at skulle møde verden på egen hånd pludselig føles meget anderledes. For hvordan finder man nye fællesskaber? Hvordan træder man ind i et rum alene, hvor det føles, som om alle andre allerede følges med nogen? Og hvad gør man, når man faktisk er sammen med andre, men stadig kan føle sig alene midt i fællesskabet? Hvad kan man selv gøre for at få følelsen af, at man hviler i sit eget selskab og ikke føler sig ensom?