
I fjerde afsnit af Mellem flasker og dåser møder vi Dansk Retursystems finansdirektør, Anders. Hvordan ender man som CFO, når vejen dertil har budt på lidt af hvert? Hvad driver én til hele tiden at kaste sig over nye projekter - både på jobbet og derhjemme? Og hvordan ser hverdagen egentlig ud, når man både har ansvar for økonomien og en stor nysgerrighed på alt fra AI til hobbyer som jagt? I en personlig og uformel samtale fortæller Anders om sin vej gennem arbejdslivet, om de valg og erfaringer, der har formet ham, og om rollen som finansdirektør i Dansk Retursystem. Vi kommer også omkring livet uden for arbejdet, nye interesser og en rastløshed, der gennem årene har ført til både jobskifte, flyttekasser og byggeprojekter. Lyt med og lær mennesket bag tallene og titlen lidt bedre at kende.