
Det du lærte om dig selv som barn – følger det dig stadig?
Måske kan du ikke huske præcis, hvornår du lærte, at du helst ikke skulle være til besvær. At du skulle være dygtig. Tage ansvar. Klare dig selv. Eller mærke de andre, før du mærkede dig selv. Men måske kan du stadig mærke den læring i den måde, du møder dig selv og andre på i dag. I denne episode af Mentor Sense undersøger jeg, hvordan de små gentagne erfaringer fra vores barndom kan være med til at forme de fortællinger og strategier, vi tager med os ind i voksenlivet. For børn laver ikke lange analyser af det, der sker omkring dem. De tilpasser sig. Og nogle af de strategier, der engang hjalp os med at høre til og skabe tryghed, kan senere blive mønstre, der begrænser os. Jeg taler blandt andet om, hvorfor det kan være så svært at sige nej, bede om hjælp, rumme at andre bliver skuffede eller slippe følelsen af altid at skulle gøre det rigtige – og om hvordan jeg arbejder med netop disse mønstre i terapirummet. For måske handler forandring ikke om at lave din historie om. Måske handler det om at opdage: Hvad lærte jeg dengang – og hvad har jeg brug for at lære om mig selv i dag? Hvis du kan genkende dig selv og er nysgerrig på, hvad der ligger bag dine egne mønstre, kan du booke en gratis afklarende samtale med mig her: Book gratis afklarende samtale: https://nlp-sense.planway.com/ Du kan også læse mere om NLP Sense på nlp-sense.dk