
Hvorfor kan jeg pludselig ikke overskue noget som helst?
Kender du følelsen af, at et helt almindeligt spørgsmål pludselig bliver for meget? At du bliver irriteret, trækker dig eller slet ikke kan overskue at tage stilling til endnu en lille ting? Måske handler det ikke om spørgsmålet, men om alt det, du allerede har brugt energi på. I denne episode af Mentor Sense taler jeg om mental overbelastning, nervesystemets signaler og hvorfor vores overskud kan variere fra dag til dag. Vi ser også på, hvordan selvkritik kan gøre belastningen endnu større, og hvordan du kan begynde at møde dine egne reaktioner med mere forståelse. For nogle gange handler det ikke om at lære at holde til mere – men om at opdage, hvornår du allerede har holdt til rigtig meget. Læs mere om mit arbejde på nlp-sense.dk.