
Det er svært at cutte kontakten til mennesker, man pr. definition bør elske. Det oplever Søs Egelind i en tidlig alder. Men senere i livet indser hun, at man ikke ene og alene har ansvaret for at få en relation til at fungere – heller ikke når det er ens egen far. Vi taler om, hvordan forældrenes skilsmisse har påvirket hende gennem livet, og om hvorfor der står "Abra Cadabra" tatoveret på hendes arm. For det, man ytrer, er også det, man skaber, mener Søs. Og netop troen på, at vores ord og handlinger kan være med til at skabe forandring, leder samtalen videre til feminisme – og til spørgsmålet om, hvorfor det stadig er så vigtigt at tale om. Vært: Anne Albrechtsen Podcasten udgives i samarbejde mellem GirlTalk og ALT for damerne.