
“Hvordan får jeg mit barn til at sove?” – De mest stillede spørgsmål om børn og søvn Hvordan tackler man putninger, der trækker ud i timevis? Er det normalt, at et barn vågner mange gange i løbet af natten? Og hvad gør man egentlig, når intet synes at virke? Hvad med samsovning - hvad siger videnskaben på dette område? I dette afsnit af KRAES podcasten Moderdyret får Christina igen besøg af søvnnørd og jordemoder Karen Kildahl – og denne gang er det de gængse spørgsmål om søvn, der har sat dagsordenen. Karen svarer nemlig på de mest stillede spørgsmål om børn og søvn . Med varme, humor og masser af faglighed deler Karen sin store viden om søvnens mysterier, og giver konkrete svar og gode råd, der kan gøre en forskel i hverdagen – både for små og store. Fra sengetidsrutiner og natlige opvågninger til tryghed og udvikling: Intet spørgsmål er for småt (eller stort), når det handler om børns søvn. Karen Kildahl er jordemoder, børnesundhedsvejleder og medstifter af Center for Børn og Unges Søvn . Hun driver desuden Soevnologen.dk , hvor hun hjælper forældre med at finde ro i både putte- og nattesituationer. Lyt til Moderdyret på bl.a Spotify, Apple Podcasts og Podimo