
Dagens panel: Ditte Winkel Når man bliver forældre, bliver de små irritationer ofte til noget langt større. En diskussion om en glemt opvaskemaskine eller en afbrudt nattesøvn kan pludselig handle om følelsen af at stå alene, ikke blive set eller mangle anerkendelse. Sommerferien er hvert år optakten til et skilsmisse-boom. I denne sommerspecial åbner vi derfor døren ind til terapirummet og taler om parterapi. Hvorfor bliver konflikterne ofte mere intense, når man får børn? Hvad gemmer der sig egentlig bag de skænderier, der på overfladen handler om praktik? Og hvordan bryder man de mønstre, før de slider for meget på forholdet, så sommerferien ikke ender i skilsmisse? Josefine Stork tager udgangspunkt i de udfordringer, hun og hendes kæreste selv oplever efter at være blevet forældre. Sammen med terapeut Ditte Winkel undersøger hun, hvornår parterapi kan være en god idé, og hvordan den kan skabe større forståelse, færre fastlåste konflikter og et stærkere parforhold midt i familielivet. I studiet er Ditte Winkel, der er mor til Julius på 15 år og Hektor på 13 år. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.