Bip, bup, bip... BZZZT! Børst støvet af kredsløbene og find smøreolien frem, for nu skal vi på endnu en tidsrejse i vores nypudsede tidsmaskine! I denne Rewind-episode spoler vi nemlig båndet cirka ti år tilbage til arkiverne fra Filmnørdens Hjørne og genbesøger Den om VHS 2, hvor drengene tog hul på den helt uudtømmelige kategori: 'Dræberrobot-film'. Niels lægger ud med den stramt fortalte sci-fi-thriller 'Runaway' (1984). Her skal Tom Selleck og hans ikoniske overskæg stoppe en bølge af omprogrammerede husholdningsrobotter, dræberdroner og giftstikkende robot-edderkopper, som sendes i marken af Kiss-frontmanden Gene Simmons i rollen som gal videnskabsmand. Ask diskede dengang op med den kolossale MGM Studios-storproduktion 'Demon Seed' (1977). En skræmmende og syret affære, hvor skuespillerinden Julie Christie holdes som gidsel i sit eget elektroniske fremtidshus af supercomputeren Proteus, der har sat sig for at materialisere sig i den virkelige verden ved at gøre hende gravid. Sonny lader til gengæld hjernen koble helt fra og tager os med en tur i indkøbscentret efter lukketid i B-diamanten 'Chopping Mall' (1986). Tre lynramte sikkerhedsrobotter går amok og jager en flok kåde teenagere med laserkanoner, mens instruktør Jim Wynorski råber "POP THE TOP!" i baggrunden. Det her er stadig en helt igennem legendarisk videofilmaften fra dengang, hvor værterne var unge, uskyldige og kun havde gode film med.' Vil du have hele pakken inklusiv den eksklusive opvarmning, hvor drengene gætter forkert på 'Max Headroom'-temaet , lufter vilde planer om at lade AI overtage produktionen af Moviebox og fortsætter med at lede efter Hitlers ryg i kælderen? Så smut ind på moviebox.nu og meld dig ind i Klub Moviebox! Udover den uforkortede opvarmning støtter du os i den benhårde kamp mod kældersvamp, kaffemangel og Elon Musks rumherredømme, og du får adgang til masser af eksklusive bonus-episoder og vores evige taknemmelighed. Rigtig god fornøjelse og HUSK DET NU: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen,Ask, Sonny, Niels & Casper
Bliv en del af Podland
1.262 danskere taler om deres podcasts på Podland
Følg dine favoritter og bland dig i samtalen — det er gratis.
Beskrivelse
Vurdér episoden
Hvad synes du om episoden?
Din vurdering hjælper andre lyttere
Samtaler om episoden
Samtalen venter
Du hørte den. Hvad tænker du?
Vær den første til at dele din mening om denne episode — værterne og andre lyttere kan svare dig direkte.
Første samtale om en episode giver ekstra aura
