
Myten om ‘Havets moder’ er den mest kendte myte i inuitisk mytologi, og handler om en stor havkvinde på havets bund, der hersker over alt dyreliv i havet. Således bestemmer hun også om der er fisk at fange for menneskene over vandet. Er der ingen fisk må en inuitisk shaman, en såkaldt angakkoq, drage på sjælerejse ned under vandet for at rense og rede havkvindens hår, hvor fiskene har sat sig fast. I dette afsnit af ‘Mythos’ tager værterne Lauge Hendriksen og Sophus Helle med på den sjælerejse og møder Havets moder, og undersøger hvilken betydning hun har haft og stadigvæk har for grønlandsk kultur. Værter: Lauge Hendriksen og Sophus Helle Tilrettelæggelse: Lauge Hendriksen og Sophus Helle Klip og lyddesign: Nina Vadsholt Musik: Frej Levin Speak: Henrik Hartvig Jørgensen, Troels Thorsen, Line Jønsson, Frej Levin og Andreas Saxild Redaktør: Andreas Lindinger Saxild Mythos er støttet af Carlsbergfondet