
Da Donald Trump vandt præsidentvalget i 2024, var det ikke mindst takket være de unge amerikanske mænd. Gennem besøg hos nogle af USA’s største podcastere og influencere havde han formået at gøre både sig selv og Det Republikanske Parti cool igen. Valget blev ligefrem døbt det første store podcastvalg. Men mindre end to år senere ser billedet helt anderledes ud. En ny meningsmåling viser, at unge amerikanske mænd ikke bare har vendt sig mod Trump, men også har fået et mere negativt syn på flere af de indflydelsesrige stemmer, der var med til at sikre ham sejren. Samtidig har populære podcastere som Joe Rogan, Theo Von og Tim Dillon i stigende grad kritiseret præsidenten. Så hvad er der sket? Har Joe Rogan og den såkaldte manosfære mistet deres tiltrækningskraft? Hvorfor vender unge mænd ryggen til Trump? Og hvad kan det betyde for præsidentvalget i 2028? Værter og tilrettelæggelse: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster Klip og redigering: Kim Scherers Produceret af Firkantede Øjne ApS for Radio IIIISee omnystudio.com/listener for privacy information.