
Episode 6: Er vi vores handlinger og exit strategi
I dagens afsnit dykker vi ned i et af livets store spørgsmål. Hvor meget definerer vores handlinger os som personer? Er vi summen af vores valg og handlinger, eller er det hele blot tilfældige udsving i et større mønster? Vi diskuterer, hvornår en handling bliver så gentagen, at den begynder at forme vores personlighed, og hvilke af de ting, vi selv gør, der potentielt kan ende med at blive en del af vores identitet. Den anden del af afsnittet handler om kunsten at forlade et socialt arrangement. Hvordan navigerer man udgangen fra en fest? Tager man den store runde, hvor man siger farvel til alle, eller sniger man sig ud uden at sige et ord? Vi udforsker de uskrevne regler og sociale forventninger, der omhandler afslutningen på en social sammenkomst, og hvilke koder der spiller ind, når det er tid til at sige godnat. Værter: Linea Eleanor Carstensen & Trine Lykke Nøhr Olsen Producer & redaktør: Mike K. Olsen