
En digter, en filminstruktør og en stjernekok løb ned i en bunker for at se deres indre katastrofevæsen i øjnene i dagens afsnit af Parnasset. Danskere skal preppe dåsemad, vand og nødradio til en forestående katastrofe af uvis observans. Men hvad stiller man op med den sociale og kulturelle sult? Det giver forfatter Fine Gråbøl, kok Claus Meyer og filminstruktør Lone Scherfig bud på i en samtale, der i katastrofeberedskabstidens anledning foregår i et skramlet lokale under DR fuld af gammel kunst, toiletpapir og Jaka Bov. Meyer sørger for den livsappetitvækkende katastrofemenu, Gråbøl for skriveøvelser, der kan opløse tiden og jeg'et, og Scherfig for dramatikken. Parnasset er P1-programmet, hvor varme samfundsemner dissekeres med et kulturblik af landets mest toneangivende kunstnere og kulturchefer. Vært: Karen Secher Gæster: Forfatter Fine Gråbøl, kok Claus Meyer og filminstruktør Lone Scherfig Producer: Katrine Hornstrup Yde Tekniker: Magnus Møller Redaktør: Lasse Lauridsen