
Pauserummet - Podcast til partner til Stressramt - Episode 1
Hvad kan du forvente Podcasten gennemgår de typiske symptomer, man som partner kan møde hos sin stressramte partner: fysiske symptomer som hjertebanken, udmattelse, uro, spændinger, søvnproblemer, fordøjelsesbesvær og tinnitus. Psykiske symptomer som tristhed, vrede, angst, bekymringer, tankemylder og grublen. Sociale symptomer som tilbagetrækning, nedsat lyst til samvær og behov for at skærme sig fra stimuli og krav. Stress rammer individuelt, men skal håndteres i fællesskab. Partneren kan ikke løse årsagen til stressen – især hvis den ligger helt eller delvist i arbejdslivet – men kan være en uvurderlig støtte i rehabiliteringen. Samtidig kommer partneren ofte selv under pres, og det er vigtigt at anerkende begge parters øgede belastning.