
På en grøn villavej i København lever kattene et af de gode liv. De færdes mellem haverne, kender hinanden og går deres egne veje - med Findus som en af de mest afslappede i flokken. Hans mest bemærkelsesværdige fangst har vistnok været en død flue. Journalist og tidligere DR-vært Anja Bo har haft katte omkring sig det meste af sit liv, og hun fortæller levende om de meget forskellige personligheder, hun har delt hjem med gennem årene - deres lyde, deres bevægelser og de helt særlige måder, de gør sig gældende på. I denne episode af PodKatten taler jeg med Anja om katteliv på villavejen - og om hendes teori om, at bare det at være i nærheden af en kat kan gøre noget godt ved vores nervesystem.