
Poul Lange bor til daglig i Los Angeles sammen med sin hustru Kayoko og kattene Coco og Misty. Han er grafisk designer, billedkunstner og fotograf og har gennem årene formgivet bogomslag til bøger af forfattere som Paul Auster, Siri Hustvedt, Oscar Wilde, Ib Michael og mange flere. Men Coco og Misty har også sneget sig ind i Pouls kreative arbejde. Sammen har de lavet en bog med gode råd til, hvordan vi mennesker kan leve livet smukt og mageligt.I denne episode af PodKatten taler jeg med Poul om bøger, billeder og katte – om poesien i hverdagen og om, hvordan et kreativt liv kan blive endnu rigere, når der går et par katte rundt. Misty og Coco er ikke med ved mikrofonen. De bliver passet i Hollywood. Of course.