
Chefen for ny digital supertanker tror på dialog, men har en pistol under puden
Politisk Stuegang har besøg af Thomas Fredenslund og Klaus Larsen fra den nye digitale knytnæve: Digital Sundhed Danmark. Vi taler om, hvordan man undgår at blive en damptromle, om AI-revolutionens konsekvenser, og tager et kig på nye teknologier i det digitale sundhedsvæsen. Dagens gæster: Thomas Fredenslund, direktør for Digital Sundhed Danmark. Klaus Larsen, programdirektør i Digital Sundhed Danmark. Dagens emner og pointer: Kan en professionel bestyrelse forhindre nye digitale slagsmål mellem stat, regioner og kommuner? Om pistolen under hovedpuden. Hvad er sundhedsministerens nye stærkere beføjelser på it-området? Bliver Region Østdanmark så stor og stærk, at den kan køre sit eget digitale løb? Hvorfor tror gæsterne ikke på et enkelt epj-system i Danmark? Hvilket system er bedst: Vestdanmarks fra Systematic eller Østdanmarks Sundhedsplatformen fra Epic? Er digital suverænitet stadig en prioritet? National udrulning af telemedicin: Kommer det store spring nu? Hvordan kommer patienterne til at kunne mærke den digitale opgradering i dagligdagen? Nationalt Center for Sundhedsinnovation – en udrulningsdamptromle? De hurtigste løsninger er ofte amerikanske – hvor hurtigt skal Danmark selv være? Den digitale sundhedsassistent: Skal den primært finde de syge eller berolige de raske? Digital Sundhed Danmark i en verden, hvor sprogmodellerne og andre AI-teknologier udvikler sig måned for måned. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.