![16 Minutter Med... Black Oak County [Copenhell 2026]](https://wsrv.nl/?url=https%3A%2F%2Fd3t3ozftmdmh3i.cloudfront.net%2Fstaging%2Fpodcast_uploaded_nologo%2F40657879%2F40657879-1750232350659-3f75632acf919.jpg&w=320&h=320&fit=cover&output=webp&q=80)
Fra helt ude vest på til helt ud østpå! Black Oak County var på årets Copenhell-plakat, hvor de fire Esbjerg-gutter tændte godt op under en stegende hed lørdag på Hades. Drengene var officielt gået i festival-mode, men havde alligevel tid til en god snak om indielivet som et hårdtarbejdende band gennem 10 år på kanten af et måske-gennembrud og mødet med en omverden, der kan være uforstående overfor den lange stige, man kravler opad som aspirerende musiker. Vi snakker også DIY-ånd, musiks evne til at forvandle folks liv, arbejdsfordeling og selvfølgelig den unikke Copenhell-magi, som alle fire har smagt på i årenes løb. Der er drøngod kemi i den her snak, så tune in!