
43: Succes som soloselvstændig – med Majbritt Lund
Send us Fan Mail Skal det virkelig være hårdt at lykkes som selvstændig? Min egen tilgang har i mange år været ret simpel: Arbejd hårdere. Bliv ved. Giv aldrig op. Men min gæst i denne episode, Majbritt Lund, udfordrer den tankegang. For måske handler succes som soloselvstændig ikke kun om at knokle mere – men om at være langt mere bevidst om, hvad du sælger, hvem du sælger det til, hvad du tager for det, og hvordan du bygger din forretning. Majbritt har været selvstændig i 18 år og har skrevet bogen Konsulentkompasset – Vækst med vilje. Hun hjælper især konsulenter og andre soloselvstændige, der lever af at sælge deres egen viden og tid. I episoden taler vi blandt andet om: Hvordan du finder din superpower – krydsfeltet mellem det, du er rigtig god til, det du kan lide at lave, og det kunderne faktisk vil betale for. Hvorfor en skarp målgruppe ofte giver mere salg – ikke mindre. Hvordan du finder ud af, hvad din tid reelt skal koste. Hvorfor det kan være farligt at starte med for lave priser. Hvordan klippekort, abonnementer og andre prismodeller kan give både kunderne og dig en fordel. Hvorfor salg og service i virkeligheden kan være det samme. Hvorfor du som konsulent ikke kommer uden om at være sælger – også selvom du helst vil kalde dig rådgiver. Hvordan du kan arbejde med varme relationer og eksisterende netværk, før du griber telefonen og går i gang med iskold kanvas. Hvorfor tilgængelighed kan være en konkurrencefordel. Og hvordan du skaber vækst med vilje, så din virksomheds udvikling ikke afhænger af tilfældigheder, algoritmer eller en enkelt stor kunde. En af Majbritts pointer ramte mig især: Som soloselvstændig behøver den rigtige strategi ikke nødvendigvis være den, der kræver mest mod, flest timer eller mest knokleri. Nogle gange er det bedre at vælge de indsatser, du rent faktisk får gennemført – og bygge forretningen derfra. Det udfordrede i hvert fald min egen måde at tænke på. Så hvis du sælger din egen viden, tid eller ekspertise – eller overvejer at blive selvstændig – er der masser at hente i denne episode. Lyt med til episode 43 af Sælgerklubben: Succes som soloselvstændig. 🔗 Majbritt Lund på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/majbrittlund/ Din vært: Nikolaj Dyring Stifter af Talenthuset - følg med på Talenthuset.com Skriv direkte på mail til Nikolaj