
Hvordan endte verdens største virksomheder i vindbranchen med at sende deres medarbejdere til Skive for at blive uddannet? I dette afsnit af Sådan gør vi her møder du Jens Høffner, udviklingschef på Skive College. Sammen med Helle fortæller han historien om, hvordan en lokal idé voksede til et internationalt samarbejde, der i dag tiltrækker virksomheder og kursister fra hele verden. Du hører om, hvordan samarbejdet med lokale virksomheder blev starten på noget langt større, hvordan konkurrenter blev samlet omkring det samme bord, og hvorfor vedholdenhed og stærke relationer blev afgørende for at udvikle verdens eneste elektrikeruddannelse med speciale i vindenergi. Lyt med og hør fortællingen om, hvordan samarbejde, lokale styrker og store ambitioner gjorde Skive til et internationalt centrum for uddannelse inden for vindenergi.