
Regnekraft, suveræn og energibesparende AI - og kapital til vækst
Hvordan får danske virksomheder adgang til suveræn AI-infrastruktur – og hvordan fastholder Europa sine vækstvirksomheder? Hvad kræver det at udvikle og bruge AI med større europæisk selvstændighed? Episoden ser på tre centrale områder: regnekraft, åbne modeller og vækstkapital. • Regnekraft til virksomheder: Martin Svensson fra Danish Center for AI Innovation fortæller om Gefion, træning og drift af AI-modeller, sikker datalagring og mulighederne for at få adgang til infrastrukturen. • Europæiske AI-modeller: Et dansk open source-laboratorium fortæller om arbejdet med mere effektive modeller, adgang til talent og ambitionen om at give virksomheder større kontrol over data, viden og omkostninger. • Kapital til vækst: EIFO forklarer behovet for en europæisk fond til teknologivirksomheder i de sene vækstfaser – og hvorfor fonden er et første skridt, ikke hele løsningen. For iværksættere, virksomhedsledere og beslutningstagere, der vil forstå mulighederne for at udvikle og anvende AI på et europæisk fundament.