Rodebunke, genialiteter og et klassisk album Sætlisten runder 20 afsnit, og det fejres med et af rock- og pophistoriens ikoniske værker: The Beatles' dobbeltalbum The Beatles, bedre kendt som The White Album (1968). Kasper og Thorbjørn har hver fundet et nummer fra netop det album. Kasper går med George Harrisons "Long, Long, Long" – en stille, meditativ vals gemt af vejen lige efter det larmende "Helter Skelter", med æteriske vokaler, en indisk-inspireret guitarfigur og nogle af Ringo Starrs mest karakteristiske trommefills. Nummeret har en særlig plads i Kaspers musikalske barndom: han faldt bogstaveligt talt i søvn til det som barn på sine forældres kassettebånd, og sangens børneagtige, næsten drømmeagtige stemning har fulgt ham lige siden.Thorbjørn vælger John Lennons "Happiness Is a Warm Gun" – en titel hentet fra overskriften i et amerikansk våbenmagasin, som Lennon fandt komplet absurd. Snakken kommer omkring nummerets vanvittige opbygning: tre vidt forskellige musikalske temaer og skiftende taktarter presset sammen på under tre minutter, som en hel symfonisk suite komprimeret til et popnummer. Undervejs bliver der også plads til en afstikker til studiestemningen bag albummet, kendt fra Peter Jacksons Get Back-dokumentar, om hvordan Eric Clapton brød Beatles' uskrevne regel om, at kun bandet selv spillede på deres plader, da han gæstespillede guitarsolo på "While My Guitar Gently Weeps", og om albummets vekslen mellem genistreger og næsten pjatterier. Er det en gevaldig musikalsk rodebunke eller er der mening i at skabe et værk, der stritter i alle retninger? Thorbjørn hælder mest til det første, mens Kasper forsvarer kaosset med næb og kløer. Der bliver også plads til en lille tour gennem musikhistoriens andre selvbetitlede "farvealbums", fra Metallicas sorte til Weezers regnbuer Som altid er du meget velkommen til at fortælle os, hvad DU ville have valgt. Hvilket nummer fra The White Album ville have været dit bud? Skriv til os på Sætlistens Facebook-side – og husk, at du kan finde alle sangene fra Sætlisten på vores playliste på Spotify. Værter: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redigering og teknik: Thorbjørn Hertz Jensen Musik: Kasper Duus
Bliv en del af Podland
0 danskere taler om deres podcasts på Podland
Følg dine favoritter og bland dig i samtalen — det er gratis.
Beskrivelse
Vurdér episoden
Hvad synes du om episoden?
Din vurdering hjælper andre lyttere
Har du en mening om episoden? Opret en gratis profil og deltag i samtalen.
Samtaler om episoden
0 samtaler om episoden
Samtalen venter
Du hørte den. Hvad tænker du?
Vær den første til at dele din mening om denne episode — værterne og andre lyttere kan svare dig direkte.
Første samtale om en episode giver ekstra aura
