Anarkisme, loops og Bond-vibes Som lovet sidste gang kaster Sætlisten sig denne omgang over det instrumentale – numre uden vokalindsats, om end reglen bøjes en anelse undervejs, for hvad gør man egentlig med et prædikende samplet gadeudråb? I denne udgave af Sætlisten har Thorbjørn og Kasper hver fundet et instrumentalt nummer – og selvom de kort leger med tanken om kendte bands' enkeltstående instrumentalindslag (Metallica, Pink Floyd, Mike Oldfield), ender de begge med at gå efter to forskellige bands; et, der har gjort det instrumentale til deres identitet, og et, der bryder lidt med deres standard-udtryk. Thorbjørn vælger "East Hastings" fra det canadiske kollektiv Godspeed You! Black Emperors debutalbum F♯ A♯ ∞(1997) – et 20 minutter langt, tredelt værk opkaldt efter et hårdt belastet kvarter i Montreal. Nummeret er kendt fra Danny Boyles 28 Days Later, hvor det ledsager Cillian Murphys karakter gennem et goldt, tomt London. Snakken kommer også forbi bandets anarkistiske, lederløse kollektiv-ethos, deres rituelle koncerter, hvor 9-10 musikere sætter sig ned og spiller sig gennem et helt album, og deres beslutning om at trække musikken fra Spotify, efter at det kom frem, at stifteren havde investeret i våbensystemer. Kasper vælger "bob hunds 115:e dröm" – åbningsnummeret på bob hunds album Jag rear ut min själ! Allt skall bort!!! (1998), hvis titel er en kærlig reference til Bob Dylans "Bob Dylan's 115th Dream". Snakken kommer omkring nummerets næsten James Bond-agtige, filmiske guitarmelodi, spillet af bandets to guitarister, der konstant spiller med og mod hinanden, en keyboardist med en tydelig Kraftwerk-forkærlighed, og bandets interne uenighed om, hvorvidt de egentlig er et elektronisk, et punk- eller et avantgardeband - og bob hunds allersidste koncert i Stockholm sidste år – som Kasper naturligvsi selv var til. Som altid er du meget velkommen til at fortælle os, hvad DU ville have valgt. Hvilket instrumentalnummer synes du, vi overså? Skriv til os på Sætlistens Facebook-side – og husk, at du kan finde alle sangene fra Sætlisten på vores playliste på Spotify. Værter: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redigering og teknik: Thorbjørn Hertz Jensen Musik: Kasper Duus
Bliv en del af Podland
0 danskere taler om deres podcasts på Podland
Følg dine favoritter og bland dig i samtalen — det er gratis.
Beskrivelse
Vurdér episoden
Hvad synes du om episoden?
Din vurdering hjælper andre lyttere
Har du en mening om episoden? Opret en gratis profil og deltag i samtalen.
Samtaler om episoden
0 samtaler om episoden
Samtalen venter
Du hørte den. Hvad tænker du?
Vær den første til at dele din mening om denne episode — værterne og andre lyttere kan svare dig direkte.
Første samtale om en episode giver ekstra aura
