Undergrund, undskyld og old school Denne gang bevæger Sætlisten sig et godt stykke uden for i hvert fald den ene værts komfortzone: temaet er dansk hiphop. En hurtig tur omkring genrens historie bringer os forbi Sugarhill Gangs "Rapper's Delight" fra 1979, DJ Kim Schumachers tidlige introduktion af genren på P3 – og en varm anbefaling af DR's dokumentarserie Den Nye Stil om dansk hiphops udvikling, for dem der vil dybere ned. I denne udgave af Sætlisten har Kasper og Thorbjørn hver fundet et dansk hiphopnummer – og selvom Thorbjørn indledningsvis må indrømme, at genren aldrig rigtig har grebet ham, ender snakken alligevel med at æde lidt mere end den planlagte halve time. Kasper vælger "Dyb Undergrund" med DJ Static feat. Jøden, Skyggesiden og Al Agami, fra Statics helt nye album Stadig Rolig (2026). Nummeret er altså spritnyt, men bygget fuldstændig old school med to pladespillere, scratch og sampling. Snakken kommer omkring denne håndlavede tilgang og meget af den nyere hiphop, der i højere grad bliver konstrueret solo foran en computer. Thorbjørn vælger L.O.C.'s "Undskyld" fra albummet Inkarneret (2003) en central sang i den såkaldte "stodderrap"-bølge sammen med Jokeren og Niarn. Snakken kommer omkring nummerets fortælletekniske greb, hvor en undskyldning gradvist afslører fortællerens egen utilstrækkelighed, det usædvanligt melodiske omkvæd, som L.O.C. – i modsætning til mange kolleger – rent faktisk synger, og den vanskelige balance mellem sprogligt håndværk og genrens misogyne kvindesyn. Undervejs bliver der også plads til en bredere snak om, hvordan hiphop er gået fra undergrund til at dominere den globale hitliste, Malk de Koijns opdigtede vrøvlesprog og en fælles erkendelse af, at de begge føler sig for gamle til den allernyeste generation af rappere. Som altid er du meget velkommen til at fortælle os, hvad DU ville have valgt. Hvilket dansk hiphopnummer synes du, vi overså? Skriv til os på Sætlistens Facebook-side – og husk, at du kan finde alle sangene fra Sætlisten på vores playliste på Spotify. Værter: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redaktion: Kasper Duus og Thorbjørn Hertz Jensen Redigering og teknik: Thorbjørn Hertz Jensen Musik: Kasper Duus
Bliv en del af Podland
0 danskere taler om deres podcasts på Podland
Følg dine favoritter og bland dig i samtalen — det er gratis.
Beskrivelse
Vurdér episoden
Hvad synes du om episoden?
Din vurdering hjælper andre lyttere
Har du en mening om episoden? Opret en gratis profil og deltag i samtalen.
Samtaler om episoden
0 samtaler om episoden
Samtalen venter
Du hørte den. Hvad tænker du?
Vær den første til at dele din mening om denne episode — værterne og andre lyttere kan svare dig direkte.
Første samtale om en episode giver ekstra aura
