
I denne episode besøger vi Danner og direktør Mette Marie Yde til en vigtig og nærværende samtale om vold, magt og had – og om de mennesker, der hver dag lever med konsekvenserne. Danner driver krisecentre og arbejder for en verden fri for vold mod kvinder og børn. Sammen taler vi om voldens mekanismer, om både voldsudsatte og voldsudøvende, og om de statistikker, der tegner et alarmerende billede af virkeligheden i Danmark: 118.000 kvinder udsættes årligt for vold fra deres partner Hvert 6. barn oplever vold i hjemmet Vi taler om fortsættelsesvold – hvorfor volden sjældent stopper fra den ene dag til den anden – og om de røde flag, som både pårørende og potentielt voldsudsatte skal kende. For vold starter sjældent med et slag. Den starter med kontrol, isolation og små advarselslamper. Samtalen handler også om, hvad man kan gøre som pårørende, og hvordan Danner hjælper kvinder og børn videre i livet gennem krisecentre, rådgivning og støtte. En stærk og nødvendig episode om vold i nære relationer – og om håbet for et liv uden. Lyt med 🎧 MERE INFO Du kan følge Mette Marie Ydes arbejde via Danner her: danner.dk Støt Danners arbejde og doner et valgfrit beløb til MobilePay nr. 56069 HENVISNINGER Røde flag kampagne for bl.a. pårørende: danner.dk/rode-flag "Kvinder på krisecentre" fra SDU www.sdu.dk/da/forskning/videnscenter_for_psykotraumatologi/nyheder/kvinder-paa-krisecenter Volden i tal bl.a. www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2022/vold_og_overgreb_i_danmark_2021 Dialog mod vold dialogmodvold.dk Lev uden vold levudenvold.dk BAG PODCASTEN Musik: Oliver Nani www.olivernani.dk Redaktion: Britta Ravn og Trine Askholm www.innovatorq.com Denne podcastserie er lavet af InnovatorQ, som forvandler ideer, forskning og bøger til lyd. I denne podcastserie "Samtaler om had og ulighed" har vi en række forskere, organisationer og folk med levede erfaringer i studiet til en snak om netop had og ulighed indenfor forskellige emner. Lyt med. Del rigtig gerne. Og giv lyd hvis du har en idé til, hvem vi skal have med i studiet.