
Hvor mange af de tanker, du lever efter, har du egentlig selv valgt? Nogle tanker har fulgt os så længe, at vi ikke længere opdager, at de er tanker. De er blevet til regler for, hvordan vi lever, hvad vi tør, hvad vi forventer af os selv – og hvilke muligheder vi overhovedet får øje på. I denne episode tager jeg udgangspunkt i en af mine egne gamle regler: “Jeg skal kunne klare mig selv.” En tanke, der på mange måder har hjulpet mig, men som også har haft betydning for, hvor svært det har været for mig selv at række ud og bede om hjælp. Vi taler om, hvordan en tanke kan gå fra at være en forståelig konklusion til at blive en retning for vores liv – og om det lille mellemrum, der opstår, når vi opdager: Det her er noget, jeg tænker. Det behøver ikke være det, jeg vælger. Men vi stopper ikke dér. For hvis vi ønsker noget andet, må vi også begynde at spørge: Hvad ønsker jeg i stedet? Og hvordan kan jeg åbne mere for den retning? Til sidst får du et lille eksperiment, du kan tage med dig videre. Dagens spørgsmål: Hvilken gammel tanke lever du stadig efter – og hvad ville du ønske kunne få lov til at vokse frem i stedet?