
Humor og små mælketænder – med Stephania Potalivo og Martin Johannes Larsen
Da Stephania Potalivo blev mor, trak hun sig i en periode fra sociale sammenhænge, fordi starten med deres lille baby var hård. Samtidig bekymrede hun sig for, om vennerne ville blive sure eller skuffede over, at hun vendte al sin energi indad – og om det ville koste hende på venskabsfronten. Med tiden har hun dog accepteret, at alting har sin tid. Martin Johannes Larsen er dybt taknemmelig for, at han har været så nærværende i sin datters første levetid, fordi han nu kender alle hendes signaler. Som han selv siger: Tænk sig at opleve en kærlighed, der er så stor. Til december rykker familien endnu tættere sammen, når han flytter ind i et flerfamiliehus med sine svigerforældre, så tre generationer kommer til at bo under samme tag. Vi taler også om den nye sæson af "LOL – Den der ler sidst", som begge gæster medvirker i, deres soft spots indenfor humor, og om at bide negle – og måske gemme dem i sin datters sødekartoffel. Vi kommer også omkring, hvorfor de begge ligner kriminelle med mælketænder, de konflikter, der kan opstå derhjemme, når energien er brugt op efter en lang dag, og behovet for at overkompensere socialt, fordi man føler, at man altid skal være den sjove. Vært og producer: Caroline Heidemann