
I dagens episode, starter vi en ny podcast-serie her på skyggetallet som hedder skamløs. Her vil vi skabe et rum hvor man kan dele det der føles skamfuldt og svært i ens sex- og datingliv. I har mulighed for at sende jeres tanker eller dilemmaer ind via Instagram. Alt er helt anonymt i podcasten. Skam er en følelse som mange kan genkende, i sær i forhold til sex. Det er en følelse der er dybt forbundet til normer og sociale forventninger og følelsen kan opstå når man føler man ikke lever op til eller direkte overtræder de kulturelle og sociale normer. Den bedste måde at slippe fra skammen, er derfor at sige det højt og blive mødt af accept og forståelse af fællesskabet, og det er hele vores pointe med serien skamløs <3