
31A - Kvindehad og vold: Så hurtigt får du manosfæren i dit feed
Tony Scott, Kathrine Abrahamsen & HelloSofie Lindquist er i panelet Han har kaldt en politiker for “kongen af tumper,” og nu bor han så over for selvsamme politiker. Tony Scott har i årevis underholdt de unge med ligefrem og humoristisk radio på P3. Nu er han rykket over på P1, men er han alligevel stadig sjov? Ingen gider at se reklamer på sociale medier, men Sofie Lindquist har knækket koden og har fået flere end 700.000 til at se en video om hårmousse. Hun fortæller om, hvordan man reklamerer for produkter, uden følgerne står af. Det er dog ikke altid nemt, når virksomhederne selv blander sig i hendes arbejde. Og så har den altid udadvendte og sjove radio- og tv-vært Kathrine Abrahamsen skrevet en personlig bog om en barndom med en alkoholisk far. Så hvordan er det pludselig at dele ud af den del af sit liv? Og har hendes far læst bogen? Og så er internettet fyldt med kvindehadsk indhold, hvis du er en ung dreng. Det viser en ny rapport, der har fået kraftige reaktioner. Den viser, at unge, uden de opsøger det, ser videoer, hvor kvinder nedgøres, eller hvor mænd er voldelige. Redaktør-Kristoffer har lavet en stikprøve på TikTok, og på de første 200 opslag var der alt fra våben til kvindefjendske kommentarer og vold. Tony Scott har også et forslag til, hvordan problemet bør gribes an, og det inkluderer en storskærm til forældremøder. Vært: Abdel Aziz Mahmoud Redaktør: Kristoffer Kristensen Produceret af Gutterne ApS Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.