
Blød onboarding er lige så vigtig som hård onboarding. Det mener vores gæst Anja Klingsøe, der til daglig arbejder som projektkoordinator hos NCC. I dette afsnit af Støj på linjen går vi i dybden med onboarding på byggepladsen, og hvorfor det kan betale sig at tage godt imod folk. Også på et tidsbegrænset projekt. Anja kommer med konkrete værktøjer til, hvordan man kan holde fokus på relationer, uden at det behøver være omkostningstungt: en makkerordning, en morgenmad, et billede af den nye, en tjekliste for, hvordan man tager imod nye folk. Hun understreger, hvor vigtige de første dage er, og at der skal ti positive oplevelser til at opveje én dårlig. Især de første dage. Har du et dilemma eller emne, vi skal tage op i Støj på linjen? Skriv til mille@ekkoapp.dk Læs mere på ekkoapp.dk Vært: Ole Behnam Produktion: Mille Ravn Kapitler: 00:00 Intro 02:00 Anjas karriere 04:27 Ja/nej-legen 06:59 Dagens dilemma: blød onboarding 29:11 Ét sidste råd til at forbedre kulturen