
Hvad skal vi med mennesker i 2050, hvis maskinerne kan tænke hurtigere, arbejde bedre og måske endda elske os? Vi har så travlt med at gøre maskinerne klogere, at vi risikerer at glemme at gøre os selv klogere på livet. Teknologien lover os mere frihed, mere tid og et lettere liv. Men fik de sociale medier os tættere på hinanden? Og hvad sker der med vores evne til at tænke selv, når AI leverer svarene, før vi overhovedet har stillet spørgsmålene? I denne filosofiske udgave af Supertrends møder du fremtidsforsker Liselotte Lyngsø filosof og forfatter Pia Lauritzen, der med sin bog "Når livet bliver kunstigt" udfordrer vores næsten blinde tro på teknologiens løfter. Vi undersøger, om AI er ved at gøre mennesker til ressourcer frem for hovedpersoner i deres eget liv. Om unge mister evnen til at tvivle, tænke og vælge selv. Og om fremtidens vigtigste kompetence bliver at stille de spørgsmål, maskinerne ikke kan besvare. Lars Tvede leverer en Tidsmaskine med et teknologioptimistisk perspektiv: I Kina lærer børn at bruge AI som LEGO-klodser. Men bliver AI vores nye Ironman dragt eller bliver vi små, uselvstændige mennesker i en stadig stærkere teknologisk rustning? Vi taler om fremtidens uddannelse, ledelse, nærvær, robotkærester og kunsten at kunne vælge teknologien fra. For måske bliver det største gennembrud frem mod 2050 ikke, at maskinerne bliver mere menneskelige. Men at vi mennesker genopdager, hvad det vil sige at være menneske. Vært og tilrettelægger: Liselotte Lyngsø - LinkedIn Supertrendsmaskinen: Lars Tvede - LinkedIn Medvirkende: Pia Lauritzen - LinkedIn Nicolai Juul-Pedersen - LinkedIn Producent: Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedIn Udgiver: Dansk Erhverv - LinkedIn