
Råbekor i Debatten, skuffede borgmestre og en vred forsker
Hvorfor ender Debatten i rasende råbekor? Clement Kjersgaard besøger Tabloid efter endnu en udgave af Debatten, hvor han forsøgte at få gæsterne til at skrue ned for hidsige angreb, der siden blev flittigt delt på sociale platforme. Hvilket ansvar bærer redaktionen for råberiet? Lytter journalister for lidt til eksperter? Professor Stiig Markager skrev en vred kritik af DR-dokumentaren 'Balladen om det beskidte vand', som han selv medvirker i. Tabloid spørger professoren hvorfor. Er lokaljournalistikken blevet ringere eller bare anderledes? Vi beder chefredaktør på Dagbladet Katrine Wied forholde sig til borgmestrenes kritik af lokaljournalistikken, der ledsager KLs opfordring til, at det næste medieforlig skal sende flere penge til lokale medier. Ugens medvært er journalist Trine Larsen, mange-årig kongehusreporter for bl.a. Billed Bladet og aktuel med bogen Hofreporteren om karrieren og de kongelige. Vært: Marie Louise Toksvig.