
2:2 Søren Jacobsen Damm: De fleste danskere spiser skrald
De fleste danskere er kulinariske analfabeter, der dybest set ikke ved, hvad god mad og gode råvarer er, og de gider ikke bruge penge på det. Vi sætter ikke pris på ordentlig mad, og vi er for nærige til at betale for det, mener dagens gæstevært. Det handler ikke om, at alle bør spise på Michelin-restauranter eller tage en sommelieruddannelse, for det er vores hverdagsmad, den er gal med. Danskerne er et af de folkefærd i Europa, der bruger den laveste procentdel af vores rådighedsbeløb på mad. I sidste ende bidrager det til åndelig og social fattigdom. Medvirkende: Søren Jacobsen Damm, Gastronomiredaktør, Berlingske. Thomas Roland, Chef for vareansvarlighed og kvalitet, Coop Danmark. Fie Hækkerup, Medlem af Folketingets fødevareudvalg, Socialdemokratiet. Søren Søndergaard, Public affairs-rådgiver, tidl. pressechef, Dansk Folkeparti. Vært: Kasper Harboe. See omnystudio.com/listener for privacy information.