
Hvor elendige liv har turbokyllinger? Flere politikere melder sig klar til at forbyde produktionen af kyllingeracen Ross 308, også kaldet turbokylling. Det sker, efter TV 2 har afsløret, at producenter bryder loven for at få dyrene til at vokse hurtigere. Er AI-medier fremtiden? Danmarks første AI-medie, Y, er gået i luften. Her er der ingen journalister ansat, kun redaktører, fordi kunstig intelligens producerer journalistikken. Skal danske atleter til VM i Rusland? Det internationale vægtløftningsforbund har valgt Moskva som værtsby for VM i vægtløftning 2030. Også selvom Rusland siden invasionen af Ukraine stort set har været udelukket fra internationale sportsbegivenheder. Vært: Adrian Busk. Medvirkende: Thorbjørn Schiønning, kommunikationschef i dyreværnsforeningen Anima. Peder Hammerskov, adjunkt ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og leder af Center for AI ved DMJX. Tina Facius, formand for Dansk Vægtløftnings-Forbund.
