
Conference League: Hvor langt kan de 4 danske hold nå i Europa? | Conference Calling Ep. 1
Hvem står bedst inden de første kampe i Conference League? Kan AGF hente point mod Gent? Hvor svær en opgave venter FC Midtjylland i Albanien? Og kan FC København og FC Nordsjælland få en europæisk drømmestart mod Braga og Hearts? I Conference Calling er Victor Risager og Benjamin Leander klar til at tage temperaturen på de fire danske hold inden deres første kampe i Conference League. Med analyser af modstanderne, holdenes muligheder og forventningerne til de europæiske opgør ser de nærmere på, hvad der venter AGF, FC Midtjylland, FC København og FC Nordsjælland. Der er særligt fokus på de danske holds muligheder for at hente point og på betydningen af de europæiske resultater for dansk fodbold. For hvor vigtigt er det, at Danmark samler koefficientpoint, og hvad betyder placeringen på UEFA's rangliste for de danske klubbers fremtidige muligheder i Europa? Vi får også besøg af AGF-fan Lars Nowak, der giver sit perspektiv på aarhusianernes europæiske opgave mod Gent. Til sidst kommer panelet med deres bud på, hvordan det går de fire danske hold i første runde – og hvor mange sejre Danmark kan se frem til. Relevante links Læs de seneste nyheder her Følg os på Instagram Se vores seneste video-content på YouTube