
Darshika Karunahara om søvnløshed, tvivl og skaberkraft
Lige inden filminstruktør Darshika Karunahara bliver gravid med sit første barn, er hun begyndt på medicin mod massiv søvnløshed. I denne efterfødselssamtale fortæller hun om en den tvivl, der prægede hende i begyndelsen af graviditeten, om at få konstateret graviditetsdiabetes og om samtidig at færdiggøre sin kortfilm. En fredag aften lægger Darshika sidste hånd på klippearbejdet, og få timer efter melder de første veer sig. Vi skal høre om en lang fødsel, der strækker sig over flere døgn inden Neela kommer til verden søndag aften. Vi skal også høre om den minutiøse soveplan, der bliver afgørende i den første tid som mor.