
Highway Highlights 2026 - E11: Drømmebilen, der blev bygget til minde om far
Kedde, Stanley og Ziva har besøg af vognmand Jacob Lau Christensen fra Lolland, som har haft lastbiler tæt inde på livet, siden han var helt lille. Han fortæller om at købe sin første lastbil, inden han var færdig som lærling, og hvorfor han efter at have haft fem biler valgte at skære forretningen ned igen. Snakken kommer også omkring kornkørsel, roekampagner og bøvlet med at finde gode chauffører. Men det er især Jacobs nye Scania 660, der får opmærksomhed, for den er bygget til minde om hans afdøde far, som aldrig nåede at se den færdig. Og da bilen skal bedømmes, bliver der ikke sparet på hjulboltene. I Highway Highlights sidder chaufførerne klar i studiet den anden fredag i måneden, hvor de tager fat i aktuelle emner fra chauffør-branchen. Det kommer til at handle om alt fra “Tips til turen” til highlights af nye biler- og teknologier på markedet. Mojn!