
Ung bag rattet 2026 - E10: Kan du holde til chaufførjobbet?
I denne episode er Emma Jepsen og Klaus Nygaard Silkjær tilbage til studiet hos Mads for at gøre status på tiden siden de gæstede programmet i foråret. Der er sket store ændringer, for Emma er ikke længere i lære hos Skive Kran & Transport, og samtalen kommer derfor også til at handle om ordentlighed, samarbejde og det at finde en ny vej i branchen. Samtidig diskuteres et vigtigt emne: kvinder i transportbranchen. Hvordan er det at være ung kvinde på chaufføruddannelsen og i en branche, hvor mænd stadig fylder klart mest? Og hvad kan vognmænd og branchen generelt gøre for at få flere kvinder til at vælge livet bag rattet? I Ung bag rattet står Mads klar i studiet den tredje fredag hver måned, hvor det handler om ungdommen i transportbranchen. Her inviterer han gæster ind, såvel som ringer ud til forskellige personer. Ung bag rattet er støttet af FDE fonden.