
Jehovas Vidners Historie - Afsnit 3: Maskinen. (Knorr-perioden)
Da Joseph Rutherford døde i 1942, overtog Nathan Homer Knorr ledelsen af Jehovas Vidner. Og med ham begyndte en helt ny æra. Hvor Rutherford havde været den dominerende og konfronterende leder, var Knorr først og fremmest administrator. Han var manden, der kunne organisere, effektivisere og sætte tingene i system. Og det gjorde han! Under Knorr voksede Jehovas Vidner til en verdensomspændende organisation med omfattende uddannelsesprogrammer, missionærskoler og en stadig mere effektiv forkyndelsesvirksomhed. Den Teokratiske Skole, Gileadskolen og en grundig oplæring i at forkynde gjorde almindelige medlemmer til trænede forkyndere. Intet blev rigtig overladt til tilfældighederne. Men vi skal også se nærmere på nogle af de mere problematiske sider af udviklingen.Forventningerne til 1975 skabte enorme forhåbninger om, at afslutningen på denne verden var nært forestående. Og samtidig blev medlemmernes liv i stigende grad præget af organisatoriske krav og loyalitet over for ledelsen. Vi skal også høre om oprettelsen af Det Styrende Råd som en mere selvstændig ledelsesinstans – en udvikling, der senere skulle få uventede konsekvenser. For hvad sker der, når en religiøs bevægelse bliver så effektivt organiseret, at næsten alt kan sættes i system? Og hvad sker der med det enkelte menneskes samvittighed, når maskinen først kører?