
Til pride-sæsonen har vi på Ufortalt lavet to tvillingeafsnit om de indre og ydre kampe, som LGBT+ere kæmper gennem livet, og at det, som ligger bag de mange parader, som løber gennem byer i Danmark og i 102 lande verden over. I afsnittet her får du fortællingen om Lucy, der med sine 80 år har hele historikken med i sin bagage. Fra sin fattige opvækst på Vesterbro i København lærte hun tidligt om vigtigheden af klassekamp. Senere blev det kvindekampen og siden kampen for LGBT+rettigheder, hvor Lucy har gået med i parader over hele verden. Du finder tvillingeafsnittet under titlen Stolthed og skam.