
Til pride-sæsonen har vi på Ufortalt lavet to tvillingeafsnit om de indre og ydre kampe, som LGBT+ere kæmper gennem livet. I afsnittet her får du fortællingen om Filippa på 24, der i dag er out and proud og bruger sig selv som rollemodel for lesbiske på Instagram og Tiktok, fordi hun ikke selv kunne finde nogen at spejle sig i, da hun voksede op. Men selv om hun i dag er "meget lesbisk", som hun siger, og er vokset op med to mødre, viser det sig, at Filippa gennem otte år kæmpede med følelser af at være ulækker og forkert, og boksede med en rå, internaliseret homofobi. Du finder tvillingeafsnittet om 80-årige Lucy under titlen Stolthed og fordom.