
Hvordan går man fra folkeskoleelev til 12-tals pige i autobranchen, og hvordan er det egentlig at være kvinde i en branche, hvor de fleste stadig er mænd? I denne episode tager Troels til Autocentralen i Skive, hvor vi møder Victoria, der er i lære som personvognsmekaniker. Hun deler sin rejse ind i faget, fortæller om hverdagen som lærling og sætter ord på både udfordringer og styrker ved at være kvinde i en mandedomineret branche. Lyt med, når vi kommer tæt på Victorias historie og hører, hvad der driver hende, hvad hun har lært undervejs og hvad hun drømmer om i fremtiden.