
Der gik under et minut ved hvert angreb. Så var de to byer Hiroshima og Nagasaki og op mod 250.000 mennesker udslettet, og et Japan, der i årtier havde forstået sig selv som ekspanderende kejsermagt, stod tilbage som et offer under USA’s beskyttelse. Den fortælling har siden båret landets pacifistiske holdning til militær oprustning. Men placeret mellem Rusland, Kina og Nordkorea presses Japan nu til at spørge, om man skal gentænke denne holdning. Gæst: Raymond Yamamoto, lektor på Institut for Kultur og samfund ved Aarhus Universitet. Verdenstraumer er støttet af Carlsbergfondet. Serien er lavet i samarbejde med Dansk Institut for Internationale Studier, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet og Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.