
Tyskland – Økonomisk kæmpe, politisk dværg
Det tredje rige efterlod ikke kun ruiner, det skabte også en moralsk nulstilling i Tyskland, hvis løfte blev: aldrig igen. I årene efter Anden Verdenskrig gjorde Tyskland sig bevidst til en politisk dværg, hvis indenrigspolitik gik på økonomisk vækst, og hvis udenrigspolitik havde rod i sloganet Wandel durch Handel. Men med Ruslands invasion af Ukraine i 2022 må dværgen nu på ny tage stilling til sin plads i verden. Gæst: Marc-Christoph Wagner, tysk journalist, redaktør på Louisiana Channel på Louisiana Museum og Modern Art samt forhenværende Nordeuropakorrespondent for Tysk Radio og TV. Verdenstraumer er støttet af Carlsbergfondet. Serien er lavet i samarbejde med Dansk Institut for Internationale Studier, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet og Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.