
Brabrand har gjort det igen. Endnu et Superligahold er sendt ud af Betano Pokalen, og denne gang er historien næsten endnu bedre end resultatet. Oscar Mandrup spiller nemlig på leje i Brabrand fra AC Horsens, og da de to hold mødtes, stod hans tvillingebror Anton på den anden side. Vi taler med Oscar om at slå sin egen klub ud, møde sin tvillingebror og om den kommende kvartfinale mod AGF. Vi får også besøg af Ole Jakobsen fra Nykøbing, der scorede i sejren over Vanløse og nu kan se frem til Brøndby i kvartfinalen. Hvor langt tør de egentlig drømme om at gå? Derudover vender Sebastian Peebles og Simon Ankjærgaard hele 4. runde: AB’s rekordstore aften mod Brøndby, Esbjergs farvel mod FC Nordsjælland, Roskildes forsøg på at vælte AGF, den sidste kamp på det gamle Riisvangen og FC Midtjyllands avancement mod OB. Og så er kvartfinalerne trukket: Nykøbing-Brøndby, Brabrand-AGF og et ordentligt brag mellem FCK og FC Midtjylland. Plus selvfølgelig bødekassen, som endnu en gang får urimeligt gode arbejdsbetingelser. _________________________ Programmet er lavet i samarbejde med Betano, som har tilladelse fra Spillemyndigheden. Husk, at spil skal ske ansvarligt, og du skal være fyldt 18 år. Har du brug for hjælp, kan du kontakte StopSpillet, og du kan udelukke dig selv via ROFUS.