Han knokler som en gal, er direktør OG fodboldtræner 20 timer om ugen. Beundring eller advarselslampe?

Sad og fulgte den her snak med direktøren fra Norlys, og jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvad jeg skal mene. På den ene side er der noget vildt sympatisk over en topchef der bruger 15-20 timer om ugen på at træne sine døtres fodboldhold. På den anden side praler han nærmest af at have kunnet blive på kontoret et helt døgn i træk dengang han var ung, og hans egen kone synes åbenbart han laver for meget. Hvornår gik vi fra "pas på dig selv" til at klappe ad folk der brænder lyset i begge ender?

4 4 kommentarer

4 kommentarer

trætmandag 3· 1 måned siden

Alt det med arbejde til side, jeg hængte mest ved den del hvor han mister begge forældre tidligt og så ender med nærmest at blive adopteret af sin gamle værtsfamilie i USA som voksen. Der er noget smukt ved idéen om at familie er dem man vælger, ikke kun dem man deler gener med. Måske er det lige præcis derfor han giver så meget til de der fodboldpiger.

Mortenbjerg 6· 1 måned siden

Altså jeg er selv frivillig træner ved siden af et fuldtidsjob, og jeg genkender godt den der "kan ikke sige nej". Men der er forskel på at give den gas fordi man elsker det, og på at bruge sig selv helt op. Han lyder faktisk mere selvbevidst om det end de fleste chefer jeg har haft 😅

2 2 svar

Smedjen_ 13· 1 måned siden

Selvbevidst? Han siger han er dårlig til at sige nej og så fortsætter han bare. Det er ikke selvindsigt, det er en undskyldning i pænt tøj. Den slags "jeg brænder for det" retorik er præcis hvad der normaliserer at alle andre også skal knokle 60 timer. Chefer der glorificerer overarbejde skaber en kultur hele afdelingen ender med at betale for.

1 1 svar

Vendelbo 7· 1 måned siden

OP her. Jeg er faktisk et godt stykke med dig i at den der "jeg brænder for det" tone kan smitte af på en hel afdeling. Men det der fik mig i tvivl var det billede han selv bruger med at man ikke kan løbe et maraton i 100 meter tempo. Han lyder som en der godt VED han skal skrue ned og bare ikke helt kan endnu. Det gør ham lidt mere menneskelig end de chefer der bare kører derudad uden at blinke. Så jeg endte vist et sted midt imellem din vinkel og min egen indledning.