Påtaget fællesskab på højskoler?
Jeg har selv gået på højskole for 5 år siden og kan virkelig nikke genkendende til mange af Aymans pointer i Politiken og i podcasten her. Men jeg oplevede også noget, som jeg meget gerne vil høre andre højskoleelevers holdninger til. For mig var det som om alle stræber så hårdt efter at være en del af højskolefællesskabet, at der opstår en slags usynlig frygt for ikke at passe ind eller blive ekskluderet. Det gjorde, at fællesskabet nogle gange føltes mere som en påtaget præstation fremfor noget naturligt og afslappet. Er der andre herinde, der har gået på højskole og oplevet noget lignende? Jeg gjorde alt for at det ikke skulle påvirke mig og prøvede at ignorere det. Men hvordan håndterede i det i så fald?
