
53: En bøvlet hverdag i Italien giver et godt liv - med Mette Ullersted
Kan man leve en tredjedel af sit liv i et hus uden vand og strøm i Italien – og samtidig drive virksomhed og være mor og mormor i Danmark? Mette Ullersted kan. Ved Comosøen i Norditalien har hun et off grid-hus uden kloak – og uden vej. Hun går 600 meter op ad en sti med indkøbene på ryggen, samler regnvand, saver brænde med motorsav og har sit køleskab i en grotte nede ad klippen. Hun rejser derned med tog og arbejder undervejs. For fire et halvt år siden er alting lykkedes for hende. Børnene har det godt, virksomheden kører, og økonomien er på plads. Alligevel mærker hun en tomhed – og hun er slidt. Så hun skærer sin virksomhed ned til halvdelen af omsætningen, siger farvel til faste medarbejdere og kontorer og flytter en stor del af sit liv til Italien. Det er svært. Både økonomisk og fordi hun skal lære at sige nej til gode muligheder. Vi taler om: hvorfor besvær kan gøre os lykkelige – og hvorfor hun ikke vil have en ATV at sige nej til gode opgaver, når fars stemme i baghovedet siger, at man skal indfri potentialet samtalerne med børn, søster og venner, før hun rejser hvordan hun træner sit mod i små skridt – fra den første nat alene i et shelter til motorcykel i Norge hvorfor small talk er en lille kærlig bekræftelse af, at vi hører til samme sted og hvorfor hun nu køber hus i Aarhus tæt på sit barnebarn – og stadig tager til Italien Lyt - og bliv modigere. For mod smitter! Følg Mette på Instagram: @crotto_paradiso Vært: journalist og moderator Julie Lindegaard Læs mere på julielindegaard.dk/podcast og skriv dig op til mit nyhedsbrev. Du kan også støtte på https://10er.com/altdetjegikkevedpodcasten